Vi har samlet 300 pudebetræk fra 19 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-85%
-70%
-55%
-55%
-85%
-70%
-55%
-55%
-55%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-50%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-30%
-25%
-25%
-25%
-22%
-22%
-22%
-22%
-22%
-21%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-20%
-17%
-17%
-12%
-12%
-12%
-12%
-6%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 19 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et pudebetræk skal passe til puden, tåle at blive vasket ofte og føles rart mod kinden. Lyder det som en lav barre? De fleste betræk falder på mindst ét af de tre punkter — typisk pasformen, fordi puden aldrig blev målt.
Guiden her handler både om hovedpudebetræk til sengen og om pyntepudebetræk til sofaen. Det er to forskellige verdener med hver deres størrelser, materialer og krav, og de blandes ofte sammen, når man handler.
Hovedpudebetrækket sover du på. Det skal vaskes ofte, tåle høje temperaturer og være behageligt mod hud og hår. Her betyder vævning og fiber noget i praksis, og designet kommer i anden række.
Pyntepudebetrækket er indretning. Det bliver sjældent vasket, det skal se godt ud, og det må gerne have struktur, kvaster, broderi eller en tekstur, du aldrig ville lægge kinden mod. Skal betrækket bruges på en sofapude, som folk faktisk læner sig op ad hver aften, ligger kravene et sted midtimellem.
Danske hovedpuder er typisk 60x63 cm, og det er den størrelse, langt de fleste hovedpudebetræk i danske butikker er lavet til. Du støder også på 50x70 cm, som er udbredt i resten af Europa, og som følger med mange importerede sengesæt.
Til pyntepuder er 50x50 cm og 40x40 cm de mest almindelige, mens 45x45 cm og aflange 30x50 cm også er gængse. Køber du betræk og indmad hver for sig — hvilket er helt normalt — er det her, tingene går galt. Tjek målet på begge dele.
Mål puden fladt og fra søm til søm, ikke ud i luften. En pude, der er meget fyldt, buler og virker mindre, end den er. Går du efter tallet på den gamle indmads mærke, så husk, at det kan være vasket og krympet gennem årene.
En tommelfingerregel til pyntepuder: vælg en indmad, der er lidt større end betrækket. En 50x50 indmad i et 50x50 betræk giver en fyldig pude uden slatne hjørner. Præcis samme mål giver ofte en flad pude med tomme kanter — den klassiske skuffelse.
Bomuld er standarden og med god grund. Det er åndbart, tåler høj vasketemperatur og bliver blødere med tiden. Langfibret bomuld — du ser betegnelser som egyptisk bomuld eller pima — er stærkere og glattere end almindelig bomuld, men det er også et udtryk, der bruges løst i markedsføring.
Hør, altså linned, er svalt, robust og har en karakteristisk krøllet overflade, som nogle elsker og andre ikke kan holde ud. Mikrofiber og polyester er billige, tørrer hurtigt og krøller mindst, men er mindre åndbare. Jersey er strikket og strækker sig, hvilket gør det tilgivende over for pudestørrelsen. Flonel er varmt og lodnet — populært om vinteren.
Silke og bomuldssatin markedsføres ofte med, at de er skånsomme for hår og hud. Det er ikke noget, du kan aflæse af en varedeklaration, så tag det som et salgsargument frem for en dokumenteret egenskab. Det, du med sikkerhed får, er en glat og kølig overflade og en vaskeanvisning, der kræver mere af dig.
Trådtal er antallet af tråde per tomme i vævningen. Højere trådtal giver alt andet lige et tættere og glattere stof — men kun op til et punkt. Meget høje trådtal opnås ofte ved at snyde med, hvordan trådene tælles, og de siger intet om fiberkvaliteten.
Vævningen betyder mere end tallet. Percale er en tæt lærredsvævning, der føles sval, mat og sprød — den klassiske hotelfornemmelse. Satinvævning giver en glat, let blank overflade, der føles glidende. Ingen af dem er bedst; de føles bare forskelligt. Vælg efter, om du kan lide sprødt eller glat mod huden.
Lukningen afgør, hvor pænt betrækket ser ud, og hvor irriterende det er at få på. Lynlås holder puden helt inde og giver en ren kant, men en billig plastlynlås er det første, der går i stykker. Kig efter en skjult lynlås i en søm frem for en synlig i kanten.
Hotellukning — også kaldet kuvertlukning — er en overlappende flap uden lukkedele. Den er enkel, har intet at gå i stykker, og puden kan drilagtigt arbejde sig lidt ud, hvis flappen er kort. Knapper er dekorative og holdbare, men de kan mærkes, hvis de sidder på forsiden af et hovedpudebetræk, du sover på.
OEKO-TEX Standard 100 er en mærkning, du ofte støder på. Den betyder, at tekstilet er testet for en række sundhedsskadelige stoffer. GOTS gælder økologiske tekstiler og stiller også krav til produktionen. Begge dele er reelle mærkninger, det giver mening at kigge efter — særligt til noget, du har ansigtet mod hver nat.
Ud over mærkerne er det syningen, der afslører kvaliteten. Se på sømmene i hjørnerne, om der er løse tråde, og om mønsteret flugter i kanten. Et pudebetræk med skæv søm fra ny bliver ikke bedre efter første vask.
Ja, bomuld krymper, især første gang og især ved høj temperatur. Gode producenter har regnet krympning ind i målene, men det gælder ikke alle. Derfor kan et betræk, der passede perfekt fra ny, sidde stramt efter tre måneder.
Du kan ikke undgå det helt, men du kan begrænse det ved at tørre skånsomt frem for at tumble ved høj varme. Køber du billige betræk, som du ved bliver vasket varmt, er det ikke dumt at vælge en anelse rummeligt.
Følg altid vaskeanvisningen i betrækket — den slår ethvert generelt råd. Almindelig bomuld tåler typisk høj temperatur, mens silke, hør og betræk med broderi eller pynt ofte kræver lavere temperatur og skånsom behandling.
Vend betrækket vrangen ud, før det vaskes, og luk lynlåsen. Det beskytter både overfladen og resten af vasketøjet. Vil du undgå at stryge, så tag betrækket ud, mens det stadig er en anelse fugtigt, og glat det ud med hånden, når du reder seng. Percale bliver aldrig helt glat uden strygning — det er en del af pakken.
Hovedpudebetrækket samler sved, hudceller, hår og rester af hudpleje. De fleste skifter det sammen med resten af sengetøjet en gang om ugen eller hver anden uge — oftere, hvis man sveder meget eller har hudproblemer.
Ved husstøvmideallergi anbefales ofte vask ved høj temperatur, og det stiller krav til materialet: silke og hør tåler sjældent det samme som fast bomuld. Har du eller dit barn allergi, eksem eller hudlidelser, så tal med din læge eller en allergifaglig rådgiver om, hvad der giver mening i netop jeres tilfælde. Et pudebetræk er ikke en behandling, og der er ingen tekstiler, der kan love dig lindring.
Til sengen køber de fleste betræk som del af et sæt, og så er sagen afgjort. Men løse hovedpudebetræk er en billig måde at friske en seng op på, uden at skifte hele sættet — bare vær opmærksom på, at hvid ikke er én farve. Råhvid og optisk hvid ved siden af hinanden ser forkert ud.
Til sofaen er pyntepudebetræk det mest fleksible værktøj i indretningen. Fordi det kun er betrækket, der skiftes, kan du bruge de samme indmader året rundt og skifte udtryk med sæsonen — lyst hør om sommeren, uld eller fløjl om vinteren. Bland gerne størrelser og teksturer; ens puder på række virker stift.
De billigste pudebetræk er polyester eller tynd bomuld fra lavprishandlen. Mellemklassen er tættere vævet bomuld, ofte med OEKO-TEX-mærkning og en ordentlig lynlås. I den dyre ende ligger hør, silke, langfibret bomuld og betræk fra kendte tekstilmærker.
Går man op i pris, får man typisk bedre fiber, bedre søm og et betræk, der stadig ser pænt ud efter mange vaske. Det, man ikke nødvendigvis får, er bedre søvn. Har du et budget, giver det som regel mere at bruge det på et godt hovedpudebetræk i bomuld, du skifter ofte, end på ét dyrt betræk, du er bange for at vaske.
Det klassiske er forkert størrelse — 50x70 bestilt til en dansk 60x63-pude, eller omvendt. Nummer to er pyntepudebetræk købt i præcis samme mål som indmaden, hvilket giver flade hjørner. Nummer tre er et smukt silkebetræk, der viser sig at kræve håndvask, og derfor ligger ubrugt i skabet.
Et fjerde er at købe ét enkelt betræk. Skal sengen kunne redes, mens betrækket vaskes, skal du bruge mindst to sæt. Det lyder banalt, men det er den hyppigste grund til, at man ender med at sove på et gammelt, misfarvet betræk fra bunden af skabet.
Det kan lade sig gøre at proppe puden i, men det passer ikke. Puden bliver klemt i bredden og efterlader tomt stof i længden. Køb betræk i pudens mål.
Sjældnere end sengetøj, men de bliver beskidte. Sofapuder, der bruges dagligt, kan godt tåle en tur i maskinen et par gange om året — tjek vaskemærket først, særligt ved fløjl og pynt.
Ofte, ja — tættere vævning og bedre søm holder til flere vaske. Men prisen dækker også design og mærke, så dyr er ikke automatisk lig med stærk.